I dit bad skal du rense både synligt og usynligt snavs.
Dit filter renser vandet for synligt snavs. Vi inkluderer et sæt filterbolde med vores terrassepools.
Du skal skifte filterboldene med jævne mellemrum, afhængigt af hvordan du bruger din pool. Hvis mange personer bruger den, og det er varmt udenfor, skal de skiftes oftere sammenlignet med, hvis kun to personer bruger den én gang om ugen, og det er vinter. Du kan holde øje ved at se på filterboldene, og trykmåleren kan også indikere, hvornår det er tid til at skifte dem.
Kan filterbolde vaskes?
Filterbolde kan vaskes, men når de bliver trevlede og/eller hårde, er det tid til at kassere dem og erstatte dem med nye. Et godt tip er at have to sæt derhjemme, som du kan skifte imellem. Læs om, hvordan du skifter filterbolde her.
Desinfektionsmidler som klor eller brom virker bedst ved en pH-værdi mellem 7,2 og 7,6. Derfor bør vandet i din pool hverken være for surt eller for basisk. Den optimale pH-værdi for din terrassepool og for dig er 7,0-7,4.
For at holde styr på din pH-værdi har du brug for en pH-måler, som vi har i vores sortiment. Om du skal tilsætte pH minus eller pH plus afhænger af vandkvaliteten der, hvor du bor.
Det mest anvendte desinfektionsmiddel er klor eller brom. Desinfektionsmiddel tilsættes for at fjerne bakterier, alger og svampe – med andre ord usynligt snavs. Det er takket være disse midler, at vandet bliver klart og friskt.
Du skal holde øje med dit vand for at opretholde et korrekt niveau af klor/brom. Det måler du med den samme måler, som måler pH, og som kan findes her. Mængden af desinfektionsmiddel, du skal bruge, afhænger af, hvordan din pool bruges, vandkvaliteten og temperaturen.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tilsætte flokkuleringsmiddel og/eller et algemiddel. Algemiddel bruges primært til at forebygge dannelsen af alger. Hvis der allerede er opstået alger, fjernes de mest effektivt med ekstra klor (chokklorering). Ved normal vandkvalitet og regelmæssig klorering er algemiddel eller flokkuleringsmiddel som regel ikke nødvendigt. Hvis du ønsker at bruge flokkuleringsmiddel, skal du skifte til sand- eller glasfiltermedie, da flokkuleringsmidlet hurtigt tilstopper filterboldene.
Du kan finde alle vores pool kemikalier her.
Deliver to:
Deliver to: